Børneafdelingen
Patientstøtternes opgaver på Børneafdelingen er primært at aktivere og adsprede de indlagte børn med beskæftigelse, leg og spil både i opholdsstuerne og på sengestuerne. Derudover er det en vigtig del af patientstøttearbejdet at drage omsorg for både børn og forældre på en respektfuld måde – herunder at kunne samtale og være lyttende.
Desuden står vi til rådighed til at
- følge børn og forældre til undersøgelser på andre afdelinger
- hjælpe med praktiske ting som at gå ærinder i kiosken, være behjælpelig med internetadgang o.l.
- lave og servere kaffe og te
- forberede, lave pynt og deltage i temadage – f.eks. juleklip – fastelavnsfest – halloween m.v.
Det frivillige patientstøttearbejde er et ekstra tilbud og erstatter ikke det professionelle personales opgaver. Patientstøtterne er på vagt 2 ad gangen på hverdage kl. 10.00-13.00.
Bliv frivillig
Har du lyst til at høre mere eller fået lyst til at blive patientstøtte på Børneafdelingen, kan du kontakte:
Jette Damsgaard Hansen
Tel 26204277
Mail jette@rodekors.dk