Vågere
Røde Kors afdelingen i Hillerød opstartede en Vågetjeneste i foråret 2017 og kan nu tilbyde assistance fra vore vågere til 5 af kommunens plejecentre, Sundhedshuset og hjemmeplejen. Frivillige i Røde Kors Hillerøds Vågetjenesten sidder ved døende i hjemmet eller på plejehjem. De er nærværende og giver omsorg de sidste timer af et menneskes liv. Det er deres opgave at skabe ro, tryghed- og have overskud til at lytte, snakke og at være med til at give pårørende tryghed i en svær situation.
Når frivillige våger forgår det på den døendes præmisser og i tæt samarbejde med pårørende og det sundhedsfaglige personale.
Vil du vide mere?
Vagttelefon 2467 3489
Aktivitetsleder Karin Persson
Tel 2371 2772
Mail karin@rodekors.dk