Røde Kors Butik
Besøg butikken
Slotsgade 53, 3400 Hillerød
Åbningstider
Mandag-fredag 10:00-17:00
Lørdag 10:30-14:00
Røde Kors butikken startede op i 1992 i Slotsgade 51, og flyttede ind hos naboen i nr. 53, hvor den er placeret i dag.
Det er en af Røde Kors større aktiviteter i Hillerød med cirka 55 frivillige medarbejdere. De frivillige sorterer og klargører effekterne til salg i butikken. En del af tøjet sendes videre til Røde Kors’ center i Køge, der pakker til andre Røde Kors Butikker og til katastrofepakker.
I butikken sælges godt brugt tøj til damer, herrer og børn, sko, tasker, bælter, bøger, køkkengrej, glas, nips m.m. til billige priser. Derudover sælger vi også tøj strikket af afdelingens nørklere.
Uden alle donationerne kunne vi ikke være med til at yde tilskud til den nødhjælp, der er så hårdt brug for!
Et hold af frivillige står bag butikken
Butikken bestræber sig på, at alt virker rent og indbydende, samt at alle vore varer har en høj kvalitet. Vi har frivillige der sorterer og klargøre alt tøj og alle de effekter, som folk donerer. For os er det også vigtigt, at de frivillige fungerer godt socialt sammen.
Vil du være med?
Kontakt butikken i åbningstiden.
Telefonnummer til butikken: 3131 4135