Samaritter til dit arrangement
Samaritter skaber tryghed til dit arrangement! Som arrangør af koncerter, idrætsstævner, byfester eller andre arrangementer, har man altid ansvaret for deltagernes eller gæsternes sikkerhed. Om der er behov for veluddannede og rutinerede førstehjælpere beror altid på et skøn fra arrangørernes side.
Er der mange deltagere, tilskuere eller gæster samlet på et sted, så er sandsynligheden for, at nogen bliver dårlige eller kommer til skade, rimelig stor, og en samaritervagt fra Dansk Røde Kors vil være oplagt. Er der tale om en voldsom idrætsgren eller cykel-/motorløb, hvor udøverne ofte får knubs og skrammer, så kan en samaritervagt også være oplagt.
Generelt kan et arrangement næppe bære en dårlig omtale i pressen. Har man sikret sig et fornuftigt førstehjælpsberedskab, så kan man let imødegå en alvorlig kritik, der evt. kunne rejses i kølvandet på et arrangement, hvor en eller flere kom til skade eller blev syge.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til hvad vi kan levere eller ønsker du samaritter til dit arrangement? Så kontakt vagtkoordinator
Charlotte Hansen
Mail: vk-hilleroed@rodekors.dk
Mobil: 2926 6235